Kære børn, forældre, børne- og ungdomsholdet

Vi fra Karate Akademiet ønsker først og fremmest jer alle sammen en glædelig jul og et godt nytår!

Desværre må vi også meddele jer, at vi grundet de nye covid-19 restriktioner har taget den beslutning at lukke for alle ungdomshold i december måned. Det gør vi på grund af alle de praktiske udfordringer, det nye forsamlingsforbud medfører, og fordi vi gerne vil bidrage til, at vi passer bedst muligt på hinanden. Det betyder naturligvis også, at I ikke skal betale kontingent for december.

For at være på forkant er vi i fuld gang med at tænke i løsninger, hvis de nuværende restriktioner skulle fortsætte efter den 2. januar 2021. Vi håber dog at smittetallene falder, så det ikke bliver nødvendigt. Vi melder ud til jer, så snart vi ved mere.

Elever som har været til graduering d. 19/11-2020 og bestilt nye bælter har mulighed for at komme forbi klubben og hente deres bælte samt diplom efter aftale.

Vi kan kontaktes på:

Email: shotokan@karate-akademi.dk

Telefon: +45 32 57 70 40

Osu,
Karate Akademiet

Kære børn, forældre, børne- og ungdomsholdet