Sommertræning 2026 ☀️🥋

Sommertræning 2026 ☀️🥋

Sommerferien står for døren, men karatetræningen fortsætter hele sommeren for minikarate, børn/unge og ungdomsholdet.

Fra uge 27 til og med uge 32 samler vi alle hold til fællestræning hver tirsdag og torsdag. Det giver en unik mulighed for at træne på tværs af alder og niveau, styrke fællesskabet og få en masse gode træningsoplevelser sammen i dojoen.

Sommertræning (uge 27–32)

Dage: Tirsdag og torsdag
Tidspunkt: Kl. 16.30–18.00

Husk at medbringe en drikkedunk, da vi forventer både varme sommerdage og masser af aktivitet i dojoen.

Opstart efter sommerferien

Vi vender tilbage til de normale træningstider fra tirsdag den 11. august 2026:

5–7 år: Kl. 16.00–16.45
8–11 år: Kl. 16.45–17.45
12–14 år: Kl. 17.45–18.45
Ungdomshold: Kl. 18.45–20.00

Har dit barn en ven eller et familiemedlem på samme alder, der gerne vil prøve karate, er sommertræningen en oplagt mulighed for at komme forbi og opleve træningen og fællesskabet i klubben.

Vi glæder os til at se jer til sommertræningen og ønsker alle en rigtig god sommerferie.

Osu!

Vi ses til Copenhagen Sakura Festival 🌸🥋

Vi ses til Copenhagen Sakura Festival 🌸🥋

Vi glæder os til at deltage i årets Copenhagen Sakura Festival d. 18/4-2026 – en dag fyldt med karate, energi og fantastisk stemning!

Praktisk information: Vi mødes kl. 10:45 ved englestatuen ud for hovedscenen (Langelinieparken)

Festivalen starter kl. 11:00, og vi vil gerne opleve åbnings-ceremonien sammen med dig og din familie, inden vi går i gang med opvarmning.

Opvisning: Starter kl. 12:20 (Hovedscenen)

En dag med fællesskab og oplevelser. Efter opvisningen er i meget velkomne til at blive og opleve festivalens mange aktiviteter, boder og den unikke forårsstemning sammen med resten af klubben.

Det bliver en dag, hvor vi sammen viser karate i øjenhøjde – med fokus, power og stærk klubånd.

Vi glæder os til at se jer til en fantastisk dag med fællesskab og karate-spirit!

Fællestræning i påskeferien 🐥🥋

Fællestræning i påskeferien 🐥🥋

Fællestræning i Påskeferien! (uge 15)  🐥🥋
– Vi træner, griner og hygger 💪✨

Mini Karate, Børn og Ungdom træner sammen til én fælles og sjov karatetræning 💥 Der bliver spark, grin, kammeratskab og måske en hemmelig ninjaøvelse eller to 👀

📅 Tirsdag d. 31/3
🕔 Kl. 17.00-18.30

📅 Torsdag d. 2/4 (Skærtorsdag)
🕔 Klubben holder lukket for træning

Juleafslutning & fællestræning

Torsdag d. 18. december kl. 17.00–19.00

Vi inviterer alle medlemmer til årets juleafslutning med fællestræning og hyggeligt samvær for Mini karate, børne- og ungdomsholdet.

Program
17.00–18.00: Fællestræning for alle (Alle børn/hold træner sammen – forældre er også velkomne)

18.00–19.00: Julehygge med æbleskiver, saftevand og gløgg

Vi siger tak for året og ønsker hinanden en glædelig jul og et godt nytår.

Opstart efter nytår
Mini Karate samt børne- og ungdomsholdet starter igen tirsdag d. 6. januar 2026.

Glædelig jul og godt nytår til jer alle! 🎄✨